Når et job bliver besat i din virksomhed, så hører der tit en partner med i pakken, som ikke har et job i samme kommune, som din virksomhed ligger i.
Det kan være problematisk for en familie at få hverdagen til at gå op i en højere enhed når den ene eller begge parter skal pendle langt hver dag, eller der kun er én indkomst i familien.
Både Aabenraa, Tønder og Esbjerg kommune i projekt Knowledge2Employment har partnerjob-initiativer, som skal hjælpe de lokale virksomheder med at fastholde deres nyligt tiltrukne arbejdskraft.
Business Aabenraa, Aabenraa Kommune, Aabenraa Erhvervsforening og det lokale erhvervsliv ønsker at give jobtilflyttere den bedst mulige start som nytilflyttere i området.
Derfor tilbyder de at formidle CV og kompetencer for partneren, der intet job har, til de 500 virksomheder i Aabenraa Erhvervsforening via det elektroniske nyhedsbrev fra sekretariatet Business Aabenraa.
CV'et sendes også direkte til den HR-ansvarlige i det lokale erhvervslivs største virksomheder samt deles på Business Aabenraas hjemmeside www.businessaabenraa.com og på deres facebookside.
Du kan se Partner Jobmatch folderen til virksomhederne her
Målet med Partner Jobmatch er at hjælpe og understøtte virksomheder i Aabenraa kommune med at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
I Tønder findes netværket "Job til 2" - et samarbejde, hvor både private og offentlige virksomheder hjælper hinanden med at ansætte ægtefæller eller kærester til nye medarbejdere, som flytter til området.
Gevinsten for virksomheder i netværkssamarbejdet "Job til 2":
I praksis fungerer netværket på den måde, at når en af de deltagende virksomheder har fået en ny medarbejder hvis kæreste eller ægtefælle mangler arbejde, kontakter man Tønder Kommunes erhvervsafdeling. Herefter tages fra Erhvervsafdelingen kontakt til de øvrige virksomheder i netværket for at høre, om de skulle have brug for arbejdskraft med netop de kvalifikationer og kompetencer ægtefællen eller kæresten er i besiddelse af.
Læs mere om Job til 2 i Tønder
I Esbjerg tilbyder 'Tilflytterservice' individuelle interview med den jobsøgende partner, for at hjælpe dem med jobsøgning i området. Desuden hjælper 'Tilflytterservice med at:
Tilbuddet gælder kun hvis parret er flyttet fysisk til Esbjerg pga. arbejde. Den jobsøgende partner kan tilmelde sig Jobsparring i en kontaktformular som modtages af Tilflytterservice i Esbjerg.
Læs også Esbjergs folder Ansætter du tilflyttere?